Kort om energiscreening af private etageboliger



  1. Som repræsentant for boligforeningens bestyrelse tilmelder du jeres boligforening en gratis energiscreening ved at udfylde en formular på denne hjemmeside. 

  2. Den ansvarlige for energiscreeningen får tilsendt dine kontaktoplysninger.

  3. Den ansvarlige for energiscreeningen henter eksisterende energimærkerapport, som er offentlig tilgængelig.

  4. Den ansvarlige for energiscreeningen screener energimærkerapporten for rentable energiprojekter og den rentable del af øvrige projekter.

  5. Den ansvarlige for energiscreeningen vurderer også potentiale for at forbedre indekilma og forebyggelse af skimmelsvamp samt skader fra skybrud. I tilmeldingsformularen er det muligt at angive, om boligforeningen er interesserede i også at få vurderet disse potentialer. 

  6. Den ansvarlige for energiscreeningen kontakter dig herefter for at drøfte mulige projekter og eventuelt en dybere gennemgang af jeres ejendom. Her er det vigtigt, at I også fortæller os om jeres eventuelle udviklingsplaner for ejendommen.

  7. Den ansvarlige for energiscreeningen etablerer et indledende beslutningsoplæg uden beregning til jeres bestyrelse inklusiv muligheder for tilskud. Efter aftale med jer trækker den ansvarlige for energiscreeningen undervejs på rådgivere, håndværkere og gerne jeres finansieringsinstitut samt jeres administrator. Den ansvarlige for energiscreeningen vejleder og indarbejder evt. mulighed for støtte fra Roskilde Kommunes byfornyelsesmidler.