Energihåndværkernetværket

Energihåndværkernetværket

I Roskilde Kommune er der dannet et netværk for energihåndværkere med det formål at udbrede arbejdet med energirenovering og -optimering samt at gøre energirenovering til et profitabelt forretningsområde i håndværksbranchen.

Netværket mødes cirka fire gange om året og er åbent for lokale håndværksvirksomheder og relaterede virksomheder, som beskæftiger sig med energisektoren og renovering af private boliger, virksomheder og boligforeninger i Roskilde Kommune. Det er gratis at være medlem af netværket.

Bliv medlem

  • Driver du håndværksvirksomhed i Roskilde Kommune med fokus på energirenovering?
  • Ønsker du større synlighed og fokus på energirenovering?
  • Kunne du tænke dig at være med i et stærkt netværk?

Bliv energivejleder

Grøn Puls energitjek udføres af medlemmer af energihåndværkernetværket, som er uddannede energivejledere fra Teknologisk Institut eller er BedreBolig-rådgivere.

Hvis du er håndværker, kan du uddanne dig til energivejleder hos Teknologisk Institut. Her lærer du at vejlede om tekniske muligheder for at optimere bygningers energiforbrug. På energivejlederen.dk kan du læse mere om uddannelsen og tilmelde dig.

Som håndværker kan du også uddanne dig til BedreBolig-rådgiver. Som BedreBolig-rådgiver gennemfører du en særlig efteruddannelse og bliver godkendt af Energistyrelsen til at rådgive arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører, håndværkere og andre fagfolk inden for byggeri. På sparenergi.dk kan du læse mere om, hvilke services en BedreBolig-rådgiver tilbyder, og hvordan du kan blive BedreBolig-rådgiver.

electrician