Energitjek-mobil-lille

Energitjek Light Lanceres 




Med Energitjek Light kan Erhvervsforum fremadrettet tilbyde at udføre en energigennemgang af den enkelte virksomheds energiforbrug, der kan foretages via fjernadgang og altså uden at skulle ud på adressen. Det mindsker både omkostninger for virksomhederne samtidig med, at flere af udfordringerne som erhvervskunder oplever ved de ordinære energitjek imødekommes.

På baggrund af energigennemgangen udarbejdes en rapport, der kan hjælpe virksomheden med at skabe indblik i, hvordan der kan opnås energibesparelser gennem adfærdsændringer. Det er en gevinst både for virksomhedens økonomi men også for den grønne omstilling, og de deltagende virksomheder kan med få klik modtage en rapport over deres energiforbrug, som kan bidrage til adfærdsændring. Det eneste man som virksomhed skal gøre, er at give Erhvervsforum en 3. parts-adgang til at tilgå virksomhedens el-måledata. Dermed kan rapporten udføres uden at være til stede på virksomhedens adresse.

Rapporten


Et Energitjek Light vil bestå af en oversigt over virksomhedens årsforbrug – hertil kan virksomheden vælge en måned eller et kvartal, som rapporten går særligt i dybden med. Rapporten vil desuden indeholde en oversigt over forskelle på dette års og forrige års energiforbrug i virksomheden. Med afsæt i virksomhedens åbningstider, vil man kunne få overblik over forbrug både indenfor virksomhedens åbningstider, og når virksomheden er lukket.


Målet med Energitjek Light


Tilbuddet om et Energitjek Light er gratis at benytte sig af for alle Erhvervsforum Roskildes medlemmer. Prisen for virksomheder, der ikke er medlem af Erhvervsforum, men som er bosat i Roskilde Kommune er kr. 200,- ekskl. moms. For virksomheder der ikke er medlem af Erhvervsforum og ikke er bosat i Roskilde Kommune er prisen kr. 2995,- ekskl. moms. For at få udført en rapport, er det et krav at virksomhederne er tilmeldt en elforsyningsaftale.
Alle virksomheder der får udført et Energitjek Light, vil desuden blive inviteret til en energiworkshop d. 8. marts af Erhvervsforum Roskilde i samarbejde med Erhvervshus Sjælland og Andel Energi

Får et energitjek af din virksomehed